Medlemsresultater

Medlemsresultater

DRC-kørere topper i Hillclimb-mesterskabet 2024

DRC-medlem Heino Mejer blev atter generelvinder i HMS historiske Hillclimb-mesterskab 2024 med sin Volvo 242 Turbo, efter generelsejr i alle 6 kørte afdelinger. I klasse 6B blev han selvfølgelig også nr. 1 med 84 point, og hans far DRC-medlem Kurt Mejer blev nr. 2 med 50 point.

De to hurtige Volvo 242 Turbo er opbygget efter samme regler, som var gældende på tidspunktet for bilens oprindelse. Man må i historisk klasse ikke modificere motor, gearkasse eller undervogn med moderne teknik. Bilen skal være tidstypisk. Det, som var lovligt i ”gamle dage” er også lovligt i dag – og absolut ikke mere end det. For at sikre den historiske oprindelse på bilerne er der en række reglementer og bestemmelser, der skal overholdes.

DRC ønsker tillykke med de flotte placeringer.

Rally Team Mejer – Heino Mejer og Kurt Mejer