RM25 Galleri

RM25 Galleri

RM25 Galleri

Rally Midtsjælland 2025 (RM25) blev kørt den 19.-20. september 2025 og talte som 4. afdeling af Dansk Super Rally 2025 (DIF-Danmarksmesterskab). RM25 havde rallycentrum i Viby Sj. og de 10 hastighedsprøver var beliggende rundt om Viby Sj.

RM25 havde Rally HQ i Viby Sj. Hallen, teknisk kontrol hos BYGMA Viby Sj. start/mål på Torvet ved kulturhuset Cosmos i Viby Sj., og rallymiddag incl. præmieoverrækkelse i Viby Sj. Hallen lørdag aften.

RM25 havde 57 rallyhold til start (54 danske, 2 tyske og 1 svensk), og hele den danske rallyelite var samlet i Viby Sj. Ca. 800 publikummer overværede den store event hos BYGMA Sj. fredag eftermiddag, og ca. 350 publikummer overværede den officielle start på Torvet i Viby Sj. lørdag formiddag. Derudover var der flere tusinde publikummer ude på hastighedsprøverne, specielt ved publikumsspottene og sponsorområderne, hvor der var opsat publikumstribuner med speaker, kaffevogne og toiletvogne.

Generelvinder af Rally Midtsjælland 2025 blev Simon Vallentin/Karsten Isaksen i Hyundai I20 RC2 4WD.

Foto: Allan Post Christiansen, Michael Eisenberg m.fl.