Medlemsresultater
Medlemsresultater
Guld og bronze i SONAX DASU Classic 2024
DRC-medlem Lars Hjorth har sammen med sin søn Simon Hjorth vundet danmarksmesterskabet i Eliteklassen i SONAX DASU Classic 2024. Det stod faktisk allerede klart inden finaleløbet.
I Eliteklassen kører man udelukkende med analoge, tidstypiske instrumenter som Halda-triptællere, hvorimod man i Expert klassen og de andre klasser må benytte moderne, digitale instrumenter.
Lars og Simon kører i en feltets ældste biler, en Triumph TR4A fra 1966. En bil, hvor der ikke er stræbt efter at vinde Concours d’Elegance titler, men på at vise en tresserbil med maser af patina.
Lars Hjorth og Simon Hjorth i Triumph TR4A, 1966
2 x bronze i DM og NM
DRC-medlemmerne Per Vilslev / Erik Andersen opnåede en bronzemedalje i Expert klassen i SONAX DASU Classic 2024 i den flotte gul-sorte Opel Kadett GT/E. Bronzemedaljen blev vundet i et meget tæt opgør i toppen af Expert klassen.
Per Vilslev vandt derudover bronze i det Nordiske Mesterskab i historisk pålidelighedsløb (i dette mesterskab er der separat bedømmelse af 1. kører og 2. kører).
Per Vilslev / Erik Andersen i Opel Kadett GT/E i en afd. af SONAX DASU Classic
Per Vilslev og Erik Andersen gennemgår rutebogen inden start på et historisk pålidelighedsløb