Team Glad

Teamnavn:
Team Glad Sport

Firma / bilimportør:
Privat forhandlerteam ejet af Peer Glad Bilcenter A/S – Kalundborg

Opstart & ophør:
Opstart februar 2022

Sponsorer:

2022:
Glad Kalundborg – Ifor Williams Trailere – Liqui Molly – Au2Parts – Lysen Biler – Biggerthings.IO – Møn Bolcher –  Michelin – Peugeot Finans – solar – Moderne VVS – JJ Hydraulik – Dinitrol – Palle ”Murer” Ejendomme – Nedergaard Murermester & Entreprenør – AGJ – Jyderup Tømre- og murerforretning – Ubby Autolakering – Meny Kalundborg – Comit – TV-Kalundborg.dk – OMP – VP Racing – BMVisuelt.dk – Ole Jensen Autoværksted & autoudlejning – REMA 1000 Sorø – KGH-Biler.dk – JB Salg og service – Kp service & Montage – SØGAARD Effekt – VVS Mester – Sparekassen Sjælland-Fyn – Gunner Askov Motorsport – BLUE Install – GLAD Creative – BRIX ELTEKNIK

Øvrige sponsorer bl.a.:
Hella (1985-1991) – Pirelli (1985, 1988, 1989, 1991) – Alaska (1985-1986) – Shell (1987-1989) – Goodyear (1990) – DSB Rederi (1985-1989) – Carlsberg (1987) – OMP (1987) – LUK (1989) – FAXE (1988) – KODAK (1989) – Bodenhoff (1990) – BP (1991) – Yokohama (1991)

Teamledelse:
  • Palle ”Murer” Larsen – teamchef
  • John ”GON” Madsen – servicechef
  • Jacob Glad – presseansvarlig/teamejer
  • Peer Glad – assistent/teamejer

Reallykørere:

  • Kenneth Madsen – Ruds Vejby (1. kører)
  • Mette Felthaus – Horsens (co-driver)
  • Jacob Madsen – Ruds Vedby (1. kører)
  • Line Nedergaard – Fårvang (co-driver)

Resultater / titler:

  • DIF Danmarksmesterskab – Dansk Super Rally:
    Kenneth Madsen/Mette Felthaus – Peugeot 208 R
  • Sølv i DIF Danmarksmesterskab – Dansk Super Rally:
    Jacob Madsen/Line Nedergaard – Peugeot 208 Rally4
  • DASU Danmarksmesterskab i klasse RC2:
    Kenneth Madsen/Mette Felthaus – Peugeot 208 R5
  • DASU Danmarksmesterskab i klasse RC4:
    Jacob Madsen/Line Nedergaard – Peugeot 208 Rallye4
  • Kenneth Madsen/Mette Felthaus i Peugeot 208 R5 vandt alle 6 DM-afdelinger af Dansk Super Rally generelt.
  • Teamhistorie:

    Efter rallysæsonen 2021 lukkede det mangeårige Suzuki Motorsport med Anders Lysen i spidsen som stifter og teamchef ift. deltagelse i DM-rally. De to rallybrødre Kenneth Madsen og Jacob Madsen fra Ruds Vedby kom så til at stå uden rallybiler og sponsorer til sæsonen 2022.

    Intet er skidt uden det er godt for noget. Efter nedlukning af Anders Lysens Suzuki team opstod så et nyt team kaldet Team GLAD Sport, hvor kørere og servicefolk kom fra det nedlukkede Suzuki team.

    Initiativtagerne til det nye private forhandlerteam Team GLAD Sport var rallyveteranen Peer Glad og hans søn Jacob Glad fra Kalundborg og ejere af den store bilforretning Peer Glad Bilcentret i Kalundborg. En forretning der er autoriseret forhandler af Peugeot, Citroen, Opel, Jaguar, Landrover, Range Rover og importør/forhandler af Ifor Williams trailere.

    Den 07.03.2022 blev det nye meget professionelle Team GLAD Sport præsenteret ved en flot event i Kalundborg, hvor Kenneth Madsen/Mette Felthaus i Peugeot 208 R5 4WD og Jacob Madsen/Line Nedergaard i Peugeot 208 Rallye 4 2WD blev lanceret som teamets kørere for sæsonen 2022. Derudover blev teamledelse, serviceteamet og de mange sponsorer bag teamet præsenteret.

    Teamets økonomi baserede sig på et imponerende antal landsdækkende og lokale sponsorer, ikke færre end 39 sponsorer.

    Rallysæson 2022 blev en forrygende succes for Team GLAD Sport. Kenneth Madsen/Mette Felthaus vandt alle seks DM-afdeling generelt og dermed også klassesejre i klasse RC2 (4 WD), og Jacob Madsen/Line Nedergaard vand 6 klassesejre i klasse RC4 (2 WD). Denne overlegenhed, betød at Kenneth Madsen/Mette Felthaus klart vandt DIF Danmarksmesterskabet i Dansk Super Rally 2022, med Jacob Madsen/Line Nedergaard som nr. 2. De vandt selvfølgelig også DASU Danmarksmesterskaberne 2022 i deres respektive klasser.

    Team GLAD Sport viste sig i sin første sæson, utroligt professionelle så at sige på alle områder, biler, resultater, serviceteam, presse- og mediedækning i såvel skriftlige medier, TV og sociale medier.