Tour de Nam-Nam 2022
Tour de Nam-Nam 2022
Tour de Nam-Nam 2022
Efter nogle års pause blev DRCs traditionsrige Tour de Nam-Nam igen kørt, og det skete lørdag den 27. august 2022 i det sydsjællandske område med start og mål i Vordingborg.
12 hold (24 personer) bestående af DRC-medlemmer og nogle få gæster mødtes hos Ford i Vordingborg til morgenmad, udlevering af rutebog og første start kl. 10:00. Ruten gik via Rosenfeldt, Knudshoved, Sværdborg, Avnø, Svinø, Vejlø og til Gavnø Slot, hvor der var frokostpause i Cafe Tulipanen og efterfølgende mulighed for at se blomsterparken og slottes malerisamling.
Efter frokostpausen gik turen forbi Mogenstrup, Nisseringen, Præstø Fjord til kaffepause i det fri ved Ugledige. Derefter til Ørslev, Kulsbjerg, Vallebo Skov, Stensby, Petersværfts og tilbage til mål på Restaurant Snekken ved Vordingborg Nordhavn.
Undervejs passerede holdene 11 poster, hvor der blev løst en række praktiske opgaver. Derudover var der på ruten 15 spørgsmål, der skulle besvares og indskrives i kontrolkortet.
Ved middagen på Restaurant Snekken blev vinderne Bente Olsen/Michael Eisenberg hyldet og fik overrakt den store vandrepokal, ligesom en række flotte ekstrapræmier blev uddelt. Efter afstemning gik præmien for flottes deltagende klassiske bil til Carsten Brandrup og hans Audi Coupe fra 1981.